artikler
Kunstnerprofil: Fuat Talay
Fuat Talay er oprindelig fra østlige del af Tyrkiet. Han måtte flygte, fordi han spillede en type m...
Læs mere
Musikcensur i undervisningen – kan du se pointen?
  Kan man proppe nationalisme, kønsperspektiv, filosofi, religion, historie, sprogpolitik, mark...
Læs mere
I landflygtighed for sin musik
Musik kan skabe store omvæltninger. Dét kan den tyrkiske baglama-spiller og sanger Fuat Talay tale ...
Læs mere

Baggrund: Anatolsk folkemusik

Den kurdiske protestsanger Sivan Perwer

Anatolsk folkemusik - fælles om forskellighed

Udskriv Udskriv
Mik Aidt/ Cultures

Hvis du spørger Fuat Talay, hvad det er for noget musik han spiller, vil han svare, at han spiller anatolsk folkemusik. ‘Anatolien’ er en betegnelse for den store halvø, som udgør den asiatiske del af Tyrkiet, og genren ‘anatolsk folkemusik’ er således en fællesbetegnelse for de mange forskellige musikalske stilarter, der findes rundt i hele det store land – og som ikke kun bygger på det tyrkiske, men også på en lang række andre folkeslags musiktraditioner.

Stilarterne er lige så forskellige som landskabet og levemåden, der skifter fra egn til egn i Anatolien. Musikken har tilpasset sig og er inspireret af disse forhold.

For eksempel lever folk i den nordlige del af Tyrket, tæt på Sortehavet, af fiskeri – og det kommer til udtryk i musikken, rytmerne og dansene fra dette område, som meget ofte handler om, hvordan man fisker, eller hvordan fiskene opfører sig, eller relaterer til særlige oplevelser fra fiskernes verden.

 

 

Islamisk mystik

I den østlige del af landet – den kurdiske og tidligere armenske og azerianske del – handler mange sange om landbrug og hvordan man høster, men også ofte om de talrige krige og konfllikter, der har været – og stadig er – mellem forskellige folkeslag i området. I dette område er der mange mennesker, som bekender sig til sufi- og alevi religionerne – og dette afspejler sig også i de lokale musiktraditioner dér.

Sufisme er en gren af islam, som ofte kaldes ‘islamisk mystik’, mens alevisme er en mangfoldig blanding af både islam, gammel tyrkisk tro og shamanisme – og som ligger helt uden for, hvad shia- og sunni-muslimer vil acceptere kaldes ‘islam’. Både sufi- og alevi-ordenerne i Tyrkiet og det nordlige Iran gør flittigt brug af baglama-instrumentet til deres religiøse ceremonier.

I den vestlige del af landet er musikken præget af den græske musikkultur.

 

 

Arabesk

Folkemusikken i Anatolien har igennem århundrederne haft stor betydning for befolkningen, og ikke mindst har sangerne haft en rolle som fortolkere og formidlere af politiske eller sociale budskaber gennem deres sangtekster. Den betydning har musikken fortsat i dag, også i det moderne Tyrkiet, fordi den afspejler noget, som opleves som dybt og ægte – noget, som appellerer til folks følelser og som kommunikerer deres værdier.

Da mange mennesker i 1970erne begyndte at rejse fra landsbyerne ind til de større byer, ikke mindst til Istanbul, skabte de deres eget kulturudtryk – og også en ny musikkultur, som blander de gamle traditioner fra landsbyerne op med moderne indtryk og instrumenter fra storbyen. Denne blandings-musikkultur kaldes ‘arabesk’.

Den musik, som Fuat Talay optræder med, er en rejse på et flyvende tæppe hen over og ind igennem mange af disse Anatoliens forskellige stilarter og blandingsformer.

 

 

Om rytmerne

Rytmerne i den anatolske folkemusik, og også i arabesk, bygger næsten altid på rytmer, som kører i 5/8-takt, 7/8-takt eller 9/8-takt.

7/8- og 9/8-takterne er kommet til Tyrkiet fra Balkan området, især Bulgarien og Makadonien, mens 5/8-takten siges at have sine rødder i Anatolien.

 

 

 

Om stjerner og legender i anatolsk folkemusik

Tre af Fuat Talays musikalske forbilleder er

 

Sivan Perwer, som bor i Tyskland. På grund af hans kurdiske protestsange har han måtte leve i eksil i over 30 år. Han er svensk statsborger og har boet i Uppsala i mange år. Han er samtidig en de største internationale stjerner inden for den kurdiske musik. Den seneste udvikling i Tyrkiet, hvor han også er meget berømt og populær, er, at alt tyder på, at myndighederne snart vil give ham lov at vende tilbage til Tyrkiet igen.

 

• Erkan Ogur, som bor i Istanbul. Siden 1990erne han har skabt en ny musikultur i Tyrkiet ved at puste nyt liv i gamle sufi-musikstykker.

 

Arif Sag, som også bor i Istanbul. Han var den første, der begyndte at undervise i baglama på musikkonservatoriet i Istanbul,

og han har lige siden 1970erne udviklet på baglama

instrumentets spilleteknik og på den måde haft stor

indflydelse på fornyelser og nytænkning i den anatolske

folkemusik gennem de seneste årtier. 

 

 

Om instrumenterne

 

Baglama – det anatolske svar på banjoen

 

Baglama er Anatoliens mest spillede instrument. Den har en lang, tynd hals med et halv-æg-formet krop, der bygges af forskellige træsorter, som er sammensat af et tyndt udskåret bladformet træ. Instrumentet kaldes også for ‘saz’, men da ordet saz i virkeligheden bare betyder ‘instrument’ på tyrkisk, er det mere korrekt at kalde den ‘baglama’.

Baglamaen har tre dobbeltstrenge og kan spille koma toner – det vil sige kvarte toner, hvor man i den vestlige musik næsten udelukkende benytter sig af halve og hele toner. Kvarttonerne er en vigtig del af den lyd, der kendetegner den anatolske folkemusik.

 

 

 Kemane – det anatolske svar på violinen

Kemane er et strygeinstrument. Dens krop er lavet af tørrede courgette frugter – en slags græskar, som hedder ‘kabak’. Man spiller på kemanen med en bue med hestehår – ligesom en violinbue – der spændes med fingrene, mens en violinbue spændes med en mekanisk skrue. En kabak kemane har fire strenge og instrumentet spilles oprejst, mens det hviler på låret. Et lignende strygeinstrument finder overalt i Asien – i nogle tilfælde lavet af en kokusnød.

 

 Kaval og balaban – to anatolske blæseinstrumenter

Kaval har en lyd, der minder om blokfløjten, men den er mere luftig og kraftigere. Hyrderne bruger stadigvæk kavalen, mens de vandrer oppe på de høje, grønne bakker i den kurdiske del af Tyrkiet.

Balaban er et armensk blæseinstrument lavet af blommetræ. Det har en massivt klingende lyd, som mange oplever taler direkte til deres følelser. Det er svært at sammenligne dens lyd med noget andet blæseinstrument. Den har et mundstykke som på en obo, blot større.

søg:
audio
Fuat Talay - Pirimi GördümKiran Ahluwalia - Merey MathayKiran Ahluwalia - YakeenanFuat Talay - Sufisticated
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Fuat talay/ Kurdisk - om sin egen musik
 
tværgående temaer
Den farlige musik
Alle gør det. Iranske ayatollaher og amerikanske supermarkeder. Censurerer musikken. Det skal der g...
Læs mere