Rubab kaldes Afghanistans national-instrument. Det er en korthalset lut med flere slags strenge. Instrumentet har sin oprindelse i Afghanistan, men spilles også i de omkringliggende lande. Instrumentet spiller en vigtig rolle i den klassiske afghanske musik – ofte i samspil med en tabla. Instrumentet kan spores tilbage til det 7. århundrede. Det har tre melodistrenge, tre drone strenge (der holder den samme tone) og 11-12 resonansstrenge, der blot klinger med og giver mere lyd og fylde.
Klik her for at lytte til et eksempel.