artikler
Musiketnologi - et greb i værktøjskassen
Musiketnologi forbindes ofte med noget eksotisk. Med opdagelsesrejsende og varme himmelstrøg. Men a...
Læs mere
Hvor du fra? Jeg er fra…
Hvor er du fra? Spørgsmålet kan synes ligetil, og alligevel er det slet ikke så ligetil. For i glob...
Læs mere
Musik + globalisering = verdensmusik?
Hvornår er noget verdensmusik, og hvornår er det noget andet? Hvornår taler vi f.eks. om folkemusik...
Læs mere

Globalisering

Hasna El Becharia

Musik i globaliseringens tidsalder

Ulla Hahn Ranmar/ Skoletjenesten

I denne artikel tager vi et kig ud i musikkens globaliserede verden. For ligesom verden er blevet mindre i forhold til for eksempel udlandsrejser og mediernes nyhedsstrømme, lige sådan er verden også rykket tættere sammen på det musikalske plan.

 

Den store, vide verden er ikke længere så stor…

Størstedelen af klodens befolkning har i dag adgang til radio, tv eller internet og er på denne vis forbundet i et kontaktnet, som dækker det meste af jordkloden. Medierne fortæller om hændelser, der kort forinden er foregået på den modsatte side af jordkloden. Vi lever i en tid, hvor mediernes enorme gennemslagskraft på flere planer påvirker os og er skelsættende i vores hverdag. Verden er blevet mindre, og det fjerne er ikke længere så fjernt.

 

Denne tendens har ikke mindst haft sin indflydelse på, hvordan musikken lyder i dag. Musik er en kulturel udtryksform, der siden radioens udbredelse har udgjort en massiv, mediebaseret tilstedeværelse i vores hverdag. Dette er ikke mindst på grund af musikkens ubesværede overførsel til radiomediet. Senere er tv-mediet også kommet stærkt ind på banen, og som nyeste skud på stammen har internettet som musikformidler og distributør taget pladsen i førersædet.

 

Også den øgede geografiske mobilitet, i form af stærkt forbedrede transportmuligheder, har bevirket, at man kan stifte bekendtskab med musikere fra de før fremmede kulturer. Indvandringer og midlertidige besøg af folk fra lande uden for Danmarks grænser har i høj grad haft indflydelse på det danske musikmiljø. Går man ned ad Strøget i København en ganske almindelig torsdag eftermiddag, er det ikke specielt de danske eller vestlige toner, der præger lydbilledet. Chancerne for at møde gademusikere, der stammer fra Sydamerika eller Østeuropa, er lige så store som at møde musikere, der er opvokset i Danmark.

 

 

Da Vesten mødte verden

Det, at musikgenrer således mødes, blander sig og inspirerer hinanden, er der på ingen måde noget nyt i. Til alle tider har musikken – i kraft af at være en social udtryksform og kulturbærer – været en genstand, der er blevet tolket og modtaget som repræsentant for hele folkeslag og kulturer. I forbindelse med møder mellem forskellige folkeslag, som f.eks. ved migrationer, har musikken været en udtryksform, hvorigennem man både indadtil og udadtil kunne signalere, hvem man var. Den vestlige verdens kontakt til disse fremmede musikkulturer foregik bl.a. gennem musiketnologer, der med deres tunge oppakning på ryggen besøgte fremmede kulturer, og gennem optegnelser og skalanedskrivninger blev oplevelserne bragt tilbage til den vestlige verden. Også de omfattende koloniseringer rundt omkring i verden har været skelsættende i forhold til den vestlige verdens møde med de fremmede musikkulturer.

 

Hvad der generelt er kendetegnende for disse musikalske/kulturelle møder er dog, at både indsamlingen og måden at forholde sig hertil er foregået med den vestlige verdens skyklapper på. Dette skal forstås således, at den vestlige verden ikke kun har præget verdens magtfordeling gennem en omfattende imperialisme. Også på det musikalske plan har den vestlige verden forsøgt at dominere, og har i forhold til musikforståelse overført de vestlige musikbegreber og anskuelsesmåder på den fremmede musik. Dette førte selvfølgelig til et meget forenklet og unuanceret billede af de fremmede musikformer, der oftest var baseret på helt anderledes forudsætninger. Konklusionen blev derfor også oftest, at den fremmede musik var primitiv og ikke lige så sofistikeret og udviklet som den vestlige musikkultur. Synspunkter, der jo først og fremmest hvilede på misforståelse og manglende indsigt.

 

Musik-kolonisering

Når kulturer på denne måde mødes, vil udfaldet også altid være, at det nye og fremmede både inspirerer og på forskellig vis påvirker de eksisterende musikformer. Den europæiske kunstmusik har optaget træk fra de fremmede musikformer og inkorporeret dem i sin egen musik. For op igennem kolonitiden kom den fremmede musik samtidigt også til at repræsentere det mystiske og eksotiske. Det fremmede blev ligefrem moderne. Klassiske komponister såsom Mozart og Debussy indlagde træk og stemninger fra den mellemøstlige og asiatiske musik i deres musik.

 

Ligeledes er de koloniserede landes musikformer blevet påvirket og ændret i mødet med den vesteuropæiske musik. Folkeslagene har nogle gange adopteret den europæiske musikform, mere eller mindre på deres egne præmisser. Musikformer har direkte blandet sig. Og til tider har den koloniserende magt også brugt musikalsk censur som magtmiddel. Ved at ulovliggøre de oprindelige musikformer har kolonimagten forsøgt at indføre sine egne kulturelle dagsordner.

 

Let’s go Glocal

I dag blandes eller fusionerer musikformer med vidt forskellig etnisk, geografisk og musikalsk baggrund. I den vestlige verden inspirerer musikformer fra andre steder på kloden, og de inddrages i musikken i form af rytmer, toner eller instrumenter. Indisk musik inddrages i dance-musik, mellemøstlig musik blandes med vesteuropæisk rap, og brasiliansk musik blandes med amerikansk jazzmusik. Den vestlige punkmusik får lige pludselig en vigtig rolle i ungdomskulturer i Nepal osv.

 

Det, der adskiller den moderne tidsalder fra tidligere tider, er først og fremmest det, at musikken i så massiv grad er blevet globaliseret. Med musikken bevæger vi os på tværs af grænser og over lange afstande, og vi kan afsøge og inspireres af musikformer, som findes på den modsatte side af kloden. Globaliseringen bevirker, at man som musikforbruger stifter bekendtskab med et utal af musikformer, der har rod både fjernt og nært. Som kulturforbrugere og kulturbærere er vi både forankrede i det lokale og i det globale – vi er det, som man med et sammenskrevet begreb kan kalde for Glocals.

søg:
audio
Maga Bo - Nqayi - feat TebaKiran Ahluwalia - Yakeenan
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Hasna el Becharia/ Algeriet - interview
 
tværgående temaer
Velkommen til koncerter for gymnasieelever
Verdensmusikbanken arbejder tæt sammen med koncertarrangører om at tilbyde live-oplevelser for gymn...
Læs mere