artikler
Fra bryllupsmusiker til verdensstjerne
Hasna el Becharia er ingen årsunge, som hun sidder dér i sine grønne gevandter klar til at gå på sc...
Læs mere
Ørkenrock med livet som indsats
Her har vi at gøre med en gammel kone, som spiller ørkenrock! Født og opvokset i den sydvestlig...
Læs mere
Moticoma betyder styrke
Verdensmusik får stadig større fokus i Vesten, og København har netop været vært for verdens størst...
Læs mere

Gnawa

Gnawa - Nordafrikas trancefolk

Udskriv Udskriv
Jan S Around/ Womex

Ordet ”gnawa” refererer til et religiøst fællesskab, der geografisk breder sig over fortrinsvis Marokko og Algeriet. Befolkningen menes at stamme fra store dele af Nord- og Nordvestafrika, baseret på bl.a. berberfolket. Gnawaerne skulle efter sigende have været ført som slaver via olie- og saltkaravanevejen til bl.a. Marrakesh, som i dag er et centrum for befolkningsgruppen. Denne undertrykkelsesfortælling er central i gnawaernes selvforståelse.

Store dele af Nordafrikas befolkning, og dermed også gnawerne, konverterede i forbindelse med en omfattende arabisk indvandring til islam, men bibeholdt visse afrikanske rituelle praksisser. Der er med andre ord tale om en afro-arabisk blandingskultur, hvilket tydeligt manifesterer sig i musiktraditionen og de religiøse ceremonier.

 

Gnawa-musik skaber kontakt med ånderne

Gnawa-musikken blev oprindeligt primært brugt i forbindelse med religiøse helbredelsesceremonier, hvor en trancetilstand via sang og dans var en del af seancens mål og et kommunikationsmiddel med ånderne. Ceremonierne kan findes i Algeriet og Marokko den dag i dag. De såkaldte ”lila’er” er koncentrerede sanseoplevelser med musik, ofringer af geder eller får, dans og sang. En tung duft af røgelse indhyller enhver lila. Enhver af ånderne i gnawa-religionen repræsenteres nemlig ved sin egen art røgelse, farve og musik.

Lila'erne føres an af en mester, som både er orkestrets leder og ceremoniens overordnede afvikler. Denne leder kaldes en ”maallem”. Maallem'en spiller ved ritualets begyndelse ofte på en såkaldt "tbal", en tam, der, som vi kender det fra trommesættets tam'er, har skin i begge ender af trommen. Tbal’en spilles med to stikker, én stor og krum, som giver en basset lyd, og en anden finere og lige. Når lila'en bliver mere intens, og trancen hos den udøvende er ved at indfinde sig, og ånderne skal påkaldes, skifter maallem'en til guimbri/sentir – et specielt tre-strenget, dybt, basguitar-lignende instrument. Den øvrige besætning består som minimum af "qraqab'er" (store metal-kastagnetter) og 6-8 korsangere.

 

 

På denne video ses en lila ledet af den kendte gnawa-musiker Mustapha Baqbou. Den hvide farve dominerer denne lila. Hvide klædedragter, hvid røgelse, "hvide" sange og ”hvide” ritualer dominerer.

Ritualer er bl.a. kendetegnet ved en høj grad af organisering og rollefordeling. Bemærk for eksempel, hvordan denne ceremoni er bemandet med hjælpere, der står bag ved danserne og holder øje med, at de ikke gør skade på sig selv og andre, mens de giver sig hen til trancen.

Videoen er optaget af den danske musiker og tidligere rektor på Det Rytmiske Musikkonservatorium Peter Danstrup, som også er specialist i gnawa.

 

 

Denne anden video optaget af Michael Wolfe viser optakten til en lila. Musikerne underholder og samler penge – deres hyre – ind blandt tilskuerne. Man kan også se, at ceremonien er i sin begyndelse, fordi qraqaberne ikke er i brug endnu. Den dansende mand er muligvis lila'ens ”moqaddem”, en vært, som indbyder musikere og gæster til arrangementet. Moqaddem'en fungerer som en slags ceremonimester, der ser til, at den rette beklædning og det rette tilbehør er til stede for at gennemføre ritualet korrekt, og, som her, danser for.

Under lila'erne sidder kvinder og mænd i hvert sit lokale, men i denne video kan fraværet af kvinder lige så vel skyldes, at de har travlt med at forberede maden eller remedierne til afviklingen af ceremonien.

Lila'en er igen under ledelse af Mustapha Baqbou.

 

 

Moderne Gnawa – fusion og nybrud

Gnawaen eksisterer parallelt med den religiøse form også i en mere populær, verdslig form. Det er den, vi i Europa oftest møder til koncerter og på albums, og det er her, genren udfordres og finder nye former og fusioner. Hasna el Becharia, som du finder et interview med her på sitet, er repræsentant herfor. Hasna el Becharia har både blandet gnawaen med arabisk pop (rai) og med elektronisk musik, bl.a. sammen med den eksperimenterende world dj og komponist Frederic Galliano.

Hos bandet Gnawa Impulse danner gnawaen f.eks. blot udgangspunkt for electronica, drum’n'bass lounge-musik.

 

Hvert år afholdes i Essaouira, ca. 150 km fra Marrakech i Marokko, verdens største gnawa-begivenhed. Med op mod 200.000 publikummer markerer Gnaoua World Music Festival sig som det stærkeste samlede udtryk for gnawa-kulturen – traditionel som moderne – i dag. Se festivalens promotionvideo.

 

Perspektiver

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan gnawaerne kan udføre deres ritualer og tilbede ånderne, samtidig med at de bekender sig til islam og Allah. Det er en historisk nuanceforskel, som islam udmærker sig ved, der accepterer, at så længe der kun er én gud, altså Allah, tillades dyrkelse af og tro på andre ånder og spiritualitet. Kristne missionærer ville nok have haft svært ved at sluge noget lignende.

 

Det er ved at forstå kultur, historie og musikgenrer som gnawaen, at man kan opnå en dybere forståelse af, hvorfor f.eks. nordamerikansk mainstream blues, som vi også kender den i Danmark, lyder, som den gør: It all comes from Africa, baby.

 

 

Tak til Peter Danstrup

søg:
audio
Moticoma - BelekanwanatiendeDAM - Born hereDR P4/ Diata Sya - Indslag om dialogkoncerter med Diata Sya
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Hasna el Becharia/ Algeriet - interview
 
tværgående temaer
Forår 2011: Dansk hip hop møder Vestafrikansk hip hop
Verdensmusikbanken har samlet et materiale til den kommende turne med VCR feat.  VestAfrika. ...
Læs mere