artikler
Sume og grønlandiseringen af populærmusik i Grønland
Efter 2. verdenskrig vedblev Grønland rent politisk ligesom under krigen med at være et mere åbent ...
Læs mere
Trommesang og dans
Før koloniseringen i og mødet med Europæere, var rammetrommen (qilaat) stort set det eneste musikin...
Læs mere
Kalattuut - Grønlandsk polka
Den første indflydelse på grønlandsk musikkultur sydfra, som man kan dokumentere historisk, var da ...
Læs mere
Grønlandsk kor og samlesang
Da den norske missionær Hans Egede ankom til Grønland i 1721 for, med støtte fra Frederik d. 4., ko...
Læs mere
Fra vaigat til The Eskimos - Populærmusikken kommer til Grønland
Siden Hans Egede ankom til Grønland i 1721, har landet været under dansk indflydelse i forskellig g...
Læs mere
Rasmus Lyberth - Verdensmusik fra Grønland
Rasmus Lyberth er navnet på en anden af de første kunstnere i Grønland, som indspillede og udgav mu...
Læs mere

Grønland - de grønlandske divaer

Nive Nielsen

De grønlandske divaer

Udskriv Udskriv
af Andreas Otte

I Grønland finder man, ligesom mange andre steder, primært kvinder som sangerinder indenfor populær-musik. Helt frem til 90’erne var kvindernes rolle i populærmusik i høj grad begrænset til at synge sammen med mandlige forsangere. Det var først da Mariina kom frem i 1992 med pladen "Utaqqivunga" ("Jeg venter"), at en kvindelig forsanger kom helt i front indenfor grønlandsk populærmusik. På gruppens første udgivelse var guitaristen Hans Lange dog også med på vokal, men Marina Schmidts stemme er det dominerende element på de tre udgivelser, der kom fra bandet, inden Hans Lange, som også var gruppens primære sangskriver, omkom i en bådulykke i 2007.

 

Mariina blev et forbillede for sangerinden Nina Kreutzmann Jørgensen, der er fra samme generation som tre andre grønlandske sangerinder; Kimmernaq Kjeldsen, Tupaarnaq Mathiassen og Julie Berthelsen. Disse fire sangerinder er de bedst kendte ud af en ganske stor gruppe sangerinder, som kom frem i 90’erne primært som solister. Disse sangerinder optræder typisk som diva-figurer, der bliver værdsat for deres sangevner, hvor de mandlige sangere i højere grad også er sangskrivere og instrumentalister. En af undtagelserne for denne tendens, er den tidligere nævnte sangskriver og sangerinde Pilu Lynge.

 

Hør Nina Kreutzmann Jørgensen synge nummeret "Silarsuaq Takuiuk" ("Har du set verden"), som oprindeligt er skrevet af Siiva Fleischer og spillet af Zikaza ved at klikke her.

 

Det var først da Nive Nielsen kom frem med hendes kollektiv af internationale musikere The Deer Children i 2009, at der for alvor blev rykket ved kvinders rolle i grønlandsk populærmusik. Nive Nielsen skriver selv sine sange og spiller desuden på guitar og ikke mindst på sin signatur guitalele på scenen. Til gengæld synger hun spagt og virker nærmest genert, hvilket står i kontrast til de øvrige grønlandske divaers selvsikre og kraftfulde sceneoptræden, og Nive Nielsen har endnu ikke opnået den samme brede popularitet i Grønland, som de grønlandske divaer. Nive Nielsen and The Deer Children har til gengæld opnået hidtil uset international opmærksomhed som et indieband med gennemslagskraft uden for Grønlands grænser.

 

En af de måder Nive Nielsen har formået at skabe omtale af sin musik, er ved at sætte fokus på histo-rien omkring hendes grønlandske identitet, og derved forbinde hendes primært engelsksprogede sange med Grønland. I Nive Nielsens tilfælde er der stor interesse for denne historie. Det virker som om, at hendes publikum gerne vil lave denne forbindelse mellem hendes musik, og det specielle grønlandske sted hun kommer fra, også selvom stedet ikke umiddelbart kan høres i Nive Nielsens engelsksprogede sange.

 

 

Se Nive Nielsen spille nummeret "Room"¨ved at klikke på Youtube ikonet i sitets højre side.

 


Denne artikel er en del af en længere artikel af Ph.d. studerende Andreas Otte. Du kan finde andre uddrag af artiklen her på sitet.

Artiklens samlede problemstilling er: Hvordan påvirker steder globaliseringen? Og hvordan er mennesker med til at gøre steder forskellige? Artiklen tager udgangspunkt i musik i Grønland, for at vise hvordan mennesker i samspillet mellem globalisering og steder kan skabe unikke kulturer.

Hvis du vil downloade den samlede artikel, klik da på ikonet i toppen af siden.


søg:
audio
Boban i Marko Markovic Orchestra - Mundo CocekUniversity of Gnawa - Foufou DanbaSystema Solar - Mi kolombiaSystema Solar - Ya VerasTerakaft - Aima YmaimaTerakaft - TireraMoticoma - BelekanwanatiendeDAM - Change tomorrowKiran Ahluwalia - Yakeenan
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Nive Nielsen / Grønland - Room
 
tværgående temaer
Grønlandsk musik og globalisering
I Grønland har mange af landets musikere igennem årtier arbejdet på at skabe en fornemmelse af et g...
Læs mere
Steder som mødesteder
Når man beskæftiger sig med musik fra Grønland, er det tydeligt, at globalisering har haft ind...
Læs mere
Hvor du fra? Jeg er fra…
Hvor er du fra? Spørgsmålet kan synes ligetil, og alligevel er det slet ikke så ligetil. For i glob...
Læs mere
Musik i globaliseringens tidsalder
I denne artikel tager vi et kig ud i musikkens globaliserede verden. For ligesom verden er blevet m...
Læs mere
Musik + globalisering = verdensmusik?
Hvornår er noget verdensmusik, og hvornår er det noget andet? Hvornår taler vi f.eks. om folkemusik...
Læs mere