artikler
Sume og grønlandiseringen af populærmusik i Grønland
Efter 2. verdenskrig vedblev Grønland rent politisk ligesom under krigen med at være et mere åbent ...
Læs mere
Kalattuut - Grønlandsk polka
Den første indflydelse på grønlandsk musikkultur sydfra, som man kan dokumentere historisk, var da ...
Læs mere
Fra vaigat til The Eskimos - Populærmusikken kommer til Grønland
Siden Hans Egede ankom til Grønland i 1721, har landet været under dansk indflydelse i forskellig g...
Læs mere
Trommesang og dans
Før koloniseringen i og mødet med Europæere, var rammetrommen (qilaat) stort set det eneste musikin...
Læs mere
Rasmus Lyberth - Verdensmusik fra Grønland
Rasmus Lyberth er navnet på en anden af de første kunstnere i Grønland, som indspillede og udgav mu...
Læs mere
De grønlandske divaer
I Grønland finder man, ligesom mange andre steder, primært kvinder som sangerinder indenfor populær...
Læs mere

Grønland - Kor og salmesang

Kort over Grønland fra 1737 tegnet af Hans Egede

Grønlandsk kor og samlesang

Udskriv Udskriv
af Andreas Otte

Da den norske missionær Hans Egede ankom til Grønland i 1721 for, med støtte fra Frederik d. 4., konge af Danmark-Norge, at gøre de mennesker han måtte finde til kristne protestanter, bragte han salmetraditionen fra den protestantiske kirke til landet. I år 1733 sendte den danske konge desuden en lille gruppe Herrnhutere op for at hjælpe Hans Egede med missionsarbejdet.

 

Herrnhuterne var en brødremenighed, der kom fra Herrnhut i Tyskland, hvor menigheden blev organiseret, men trosretningen kan spores tilbage til 1400 tallet i det område vi i dag kender som Tjekkiet.

 

Selvom Herrnhuterne blev sendt til Grønland som en form for støtte til Hans Egede, udgjorde deres mission nærmere en slags konkurrent til Hans Egede og hans familie. Modsat Hans Egedes mission, prædikede Herrnhuterne et meget følelsesladet forhold til religion, og de benyttede sig i høj grad af musik i forkyndelsen. Deres mission var i Grønland frem til år 1900, hvor de forlod landet efter at deres grønlandske menig-hed var svundet i størrelse gennem en årrække, men arven efter Herrnhuterne er stadigvæk en del af det grønlandske kulturliv og -landskab.

 

Grønlandske kor og salmesang har sine rødder i denne blanding af dansk-norsk og tysk missionsarbejde, men samtidig findes der detaljer ved sangstilen, der ikke findes i europæisk kor og salmesang, ligesom stavelsen ’aja’, som man kender fra trommesang og dans, har sneget sig ind i flere sange.

 

En del af de salmer, der synges i Grønland, er oversættelser af europæiske salmer, men grønlandske komponister har siden midten af 1800-tallet, hvor Rasmus Berthelsen begyndte at komponere, bidraget med en mængde grønlandske sange og salmer, som kan findes i samlingen "Erinarsuutit" ("Sangbogen") der udkom første gang i 1908.

 

Kor og salmesang i Grønland, er med tiden blev et vigtigt element i Grønlands nationale kultur. Mange byer har i dag et eller flere kor som udgiver salmer eller kormusik, og som optræder ved forskellige lejligheder. Repertoiret består af en blanding af europæiske salmer med grønlandsk tekst og nationalromantiske sange skrevet af grønlandske komponister. Den grønlandske kor- og salmesangstradition har en karak-teristisk flerstemmig lyd med forkærlighed for langsomme tempi, bred intonering og glissando når der synges ind på tonerne.

 

Se et videopklip af koret Aavaar, som synger Rasmus Berthelsens kendte og elskede julesalme "Guuterput qutsinnermiu" ("Vor gud i det høje")ved at klikke på Youtube ikonet i sitets højre side.

 

Læs mere om grønlandsk kor og salmesang:

Johansen, Brian A. (1991): "Musikken i Grønland – Hvorfra, hvorhen"

Johansen, Brian A. (2006): "Træk af den grønlandske musikforskning"

Larsen, Camilla Darling (1997): "Grønlandske stemmer"

Lynge, Birgit (1981): "Rytmisk musik i Grønland"

 


Denne artikel er en del af en længere artikel af Ph.d. studerende Andreas Otte. Du kan finde andre uddrag af artiklen her på sitet.

Artiklens samlede problemstilling er: Hvordan påvirker steder globaliseringen? Og hvordan er mennesker med til at gøre steder forskellige? Artiklen tager udgangspunkt i musik i Grønland, for at vise hvordan mennesker i samspillet mellem globalisering og steder kan skabe unikke kulturer.

Hvis du vil downloade den samlede artikel, klik da på ikonet i toppen af siden.


 

 

 

 

 

søg:
audio
Boban i Marko Markovic Orchestra - Mundo CocekUniversity of Gnawa - Foufou DanbaSystema Solar - Mi kolombiaSystema Solar - Ya VerasTerakaft - Aima YmaimaTerakaft - TireraMoticoma - BelekanwanatiendeDAM - Change tomorrowKiran Ahluwalia - Yakeenan
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Kor fra Grønland - Aavaat
 
tværgående temaer
Grønlandsk musik og globalisering
I Grønland har mange af landets musikere igennem årtier arbejdet på at skabe en fornemmelse af et g...
Læs mere
Steder som mødesteder
Når man beskæftiger sig med musik fra Grønland, er det tydeligt, at globalisering har haft ind...
Læs mere
Det globale møder det lokale i verdensmusikken
I en globaliseret verden bliver de fleste musikalske strømninger præget af mange genrer. De færrest...
Læs mere
Musiketnologi - et greb i værktøjskassen
Musiketnologi forbindes ofte med noget eksotisk. Med opdagelsesrejsende og varme himmelstrøg. Men a...
Læs mere
Musik i globaliseringens tidsalder
I denne artikel tager vi et kig ud i musikkens globaliserede verden. For ligesom verden er blevet m...
Læs mere
Hvor du fra? Jeg er fra…
Hvor er du fra? Spørgsmålet kan synes ligetil, og alligevel er det slet ikke så ligetil. For i glob...
Læs mere