artikler
Forår 2011: Dansk hip hop møder Vestafrikansk hip hop
Verdensmusikbanken har samlet et materiale til den kommende turne med VCR feat.  VestAfrika. ...
Læs mere
Dialogkoncerter
KOMMENDE KONCERTER   T I L M E L D I N G For mere info og tilmelding, kontakt Jan S. /A...
Læs mere
Velkommen til koncerter for gymnasieelever
Verdensmusikbanken arbejder tæt sammen med koncertarrangører om at tilbyde live-oplevelser for gymn...
Læs mere

Kort om VCR feat. Vestafrika

Veteran Cosmic Rockers

Rap på fransk, engelsk og wolof

Det danske hip hop-kollektiv Veteran Cosmic Rockers inviterer i april 2011 fem vestafrikanske MC’s med på Danmarkstourné og pladeudgivelse.

 

Hip hop-kollektiv Veteran Cosmic Rockers rekognoscerede i starten af 2010 det vestafrikanske hip hop-landskab, hvor de udvalgte fem svedige MC’s fra Senegal, Guinea Bissau og Mauretanien.

 

”I Vestafrika mødte vi hip hoppens originale udgangspunkt: Der hvor MC’s rapper, fordi de har noget på hjertet. De MC’s vi har inviteret med på touren, rapper på baggrund af politisk og social indignation. Ud fra en drøm om at deres musik kan skabe forandring og retfærdighed”, fortæller VCR bagmændene, Troels Kampmann Kjær og Jesper Koblauch.

 

Globalisering er en spirende tendens i dansk hip hop

Veterans Cosmic Rockers holder på den nye udgivelse fast i de funky breakbeats og humoristiske samples som gruppen er eksponenter for. Denne coolness føres videre på den nye plade, men får det afrikanske storbys støv kastet i hip hop-maskineriet, når gæste-MC’erne spytter rim på både koloni-hovedsprog og afrikanske stammesprog.

 

VCR’s nysgerrighed er et eksempel på en kriblen i det danske hip hop-miljø, hvor flere og flere kunstnere og arrangører søger en mere global kontekst for at finde inspiration og samarbejder. Senest set på festivalen ”Displaced Expression”, på Al Agamis flirt med Kenya og på Bikstok Røgsystems samarbejder i Zimbabwe. 

 

Gæsterne fra Vestafrika

VCR samarbejder med følgende musikere:

 

Matador(Senegal): Tourens mest rutinerede kunstner er i hjemlandet højt respekteret for sine samfundskritiske tekster. Denne pioner på den afrikanske hip hop-scene, har turneret Afrika og Europa flere gange og blev i 2010 præmieret med “The Sunu Music Awards Best Hip hop & RnB i Artist in Senegal”.

 

 

Staz (Senegal): Hip hop-reggae-drengen, der som noget sjældent i Afrika, har haft succes med at udgive plader fra eget pladeselskab. Man skal ikke lade sig snyde: under den bløde pop-hip hop lurer en skarp argumentation for pan-afrikanisme og mod (post)koloniale strukturer.

 

 

Mustaff (Senegal): blander sit sikre rap-flow og hip hop beats med traditionel vestafrikansk instrumentering og kor. Lige på kornet som et eksempel på den spirende ”world-hip hop”, der trænger sig på.

 

 

MC Monza (Mauretanien):  Fra Vestafrikas baggård, Mauretanien, finder vi Monza, der med tre albums på diskografien er et absolut etableret navn på regionens hip hop-scene.  Musikalsk og politisk repræsentant for Fula-kulturen.

 

MC AsOne (Guinea-Bissau): En vestafrikansk gangster-rapper fra hovedstaden Bissaus ghettoer. Der bliver på overbevisende vis kastet rim på portugisisk-baseret Guinea-Bissau-kreolsk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

søg:
audio
Boban i Marko Markovic Orchestra - Mundo CocekUniversity of Gnawa - Foufou DanbaSystema Solar - Mi kolombiaSystema Solar - Ya VerasTerakaft - Aima YmaimaTerakaft - TireraMoticoma - BelekanwanatiendeDAM - Change tomorrowKiran Ahluwalia - Yakeenan
Playeren åbner i et nyt vindue
video
VCR/ Danmark - interview
 
tværgående temaer
Efterår 2011: Pharfar vs. King Ayisoba (Ghana)
Til efteråret har dit gymnasium chancen for at opleve en helt særlig dansk-afrikansk konstellation,...
Læs mere