artikler
Musik fra Mexico – en kort oversigt
Mexico er et enormt land. At tale om en musik, der er specielt repræsentativ, vil være umuligt. I n...
Læs mere

Kunstnerprofil: Edith Tamayo

Edith Tamayo

Edith Tamayo: Mexico-Danmark tur-retur

af Torben Holleufer
Udgivelsen Patita Salada var en af de store overraskelser i det forløbne år (2011, red.). Her var en mexicansk sangerinde på højeste niveau med en stemme, der var krystalklar. Som vel at mærke til daglig er bosat på Nørrebro i København.

 

Du rammes omgående af stemmen. Edith Tamayo har en stemme, der er klar som en klokkes ringen. Og derefter folder alle overraskelserne sig ud. Først den blide musik, og så de kraftige hints til Cuba. For vi har med en sangerinde at gøre, som altid har søgt hinsides grænserne. Med base i Sinaloa, staten i Mexico klos op af Stillehavet, som er et sted, der er sprængfyldt med musik. I et land, hvor målinger viser, at hver sjette voksen er musiker.

 

Jeg mødte første gang Edith Tamayo ved et busstoppested i Sevilla i Spanien. Iklædt folkedragt og det ravnsorte hår bundet op i rottehaler. Vi havde lige forladt messebygningen Fibes. Her afholdtes den årlige Womex-messe for verdensmusik, og Edith Tamayo var en del af den danske delegation. I færd med at danne basen for det, der et par år senere, da Womex havde nået København, skulle føre til, at den anerkendte producer Dragi Sestic slog til og udsendte hendes debutplade på et internationalt label. Som foreløbig kulmination på en kulturrejse af dimensioner, som startede hjemme ved havet. Hvor Edith begyndte at skrive sine sange, og hvor hun som ganske lille blev opdaget og anerkendt som en helt usædvanlig sangerinde.

Balkan i Mexico

Edith Olga Sahagún Tamayo blev født i 1972 i Culiacan, som er hovedstad i staten Sinaloa. Datter af en skolelærer og en mor, som stammede fra Badiraguato, et både berømt og berygtet landbrugsområde. Berygtet på grund af de lovløse tilstande, der har hersket omkring en af verdens mest magtfulde kriminelle organisationer, Sinaloa-kartellet. Sinaloa er en lille tange af en stat, som ligger i skyggen af Sierra Madre-bjergkæden.

 

Hun fik tidligt fra sin bedstemor fortalt ikke bare de gamle folkeeventyr, men blev også præget af et hjem, hvor man var uhyre socialt bevidste, og overalt omkring hende var banda-musikken, hornorkestre, som for manges vedkommende har rødder på Balkan. Som Edith Tamayo siger i dag: ”Sinaloas musik er det nordlige Mexico, så vi har mange immigranter fra Balkan, som har kommet med blæserorkestre. Der findes for eksempel mange trompeter, klarinetter og basser spillet på tuba. Det er faktisk sådan, at når jeg hører den serbiske stjerne Boban Markovic, føler jeg mig hjemme.” Og Edith Tamayo fortsætter:

”Vi har også mange rytmer fra Europa, såsom polka. Der var mange polakker, østrigere og tyskere, som kom og medbragte deres instrumenter. Og de blandedes med indiansk folkemusik og den meget udbredte spanske kultur, og ud af det miks kom La Ritma, som man kan sige er indiansk musik spillet på en europæisk måde.”

 

Edith Tamayo forklarer om den tætte tilknytning til folkemusikken, når man vokser op i Mexico:

”Når man er opvokset i Mexico, er folkemusikken med. Man spiller den til alle fester og hjemme og man er meget stolt af sin folkemusik i Mexico. Og tambora sinaloense som er den type banda-musik, man spiller i min stat, er man meget stolt af. Og skal du giftes, kommer der et banda-orkester og spiller til dit bryllup, så den er overalt, og vi har et nært forhold til vores folkemusik,” fastslår Edith Tamayo.

 

Optrådte som 13-årig

Familien flyttede til turist- og havnebyen Mazatlan, da Edith Tamayo var ni år. Følende sig rodløs i de nye omgivelser bruge hun meget tid alene nede ved vandet, hvor hun snart begyndte at skrive digte og synge de sange, som var overalt på den tid.
 

I det musikgale land var der divaer som Lola Beltrán (1932-96), der sang ranchera-musik, men det var især én sangerinde, der fik Edith Tamayo til selv at drømme om at synge for et publikum, nemlig spanske Rosío Dúrcal (1944-2006). Heldigvis var Ediths stemme allerede i barneårene så markant, at hun snart skulle blive familiens første musiker. Det vil sige, faren havde spillet rock med vennerne.
 

”Min far og hans brødre startede et rockband, men jeg er den første i familien, der blev musiker. Og jeg har haft det sådan hele livet, at jeg drømte om at blive musiker,” beretter Edith Tamayo. Hun fortsætter:

”Den musik, jeg hørte, var den fra radioen, men jeg kan i dag konstatere, at jeg havde god smag. Det var især Rosío Dúrcal, den berømte spanske sangerinde, som sang folkemusik af en mexicansk tonesætter, som hedder Juan Gabriel. Han er meget berømt inden for folkemusikken i Mexico (og har en stjerne på Hollywoods Walk Of Fame, red.), og hun havde en fantastisk stemme,” fortæller Edith Tamayo om sin tidlige inspiration. 
 

Edith Tamayo begyndte at synge ude som 13-årig og sang snart til festivaler, ligesom hun stillede op til konkurrencer, som hun vandt. Så gik det slag i slag, og via medierne endte hun med at komme til at optræde i både radio og tv.

 

På turné rundt i Mexico

Da hun var 16 år, blev hun opdaget af en vigtig dirigent og fik mulighed for at optræde på statens store festival, hvor hun delte plakat med blandt andre Celia Cruz, den store cubanske sangerinde, som var rejst i landflygtighed. I kølvandet på den store koncert rejste den purunge pige fra Sinaloa på turné over hele Mexico, og her brillerede hun inden for de elskede stilarter boleros, huapangas og føromtalte rancheras. Edith begyndte også at besøge fængsler og små, fattige landsbyer. Det var udtryk for den medfødte sociale indignation, som hun var vokset op med. Ligesom hendes turné kulminerede, da hun stod på samme scene som forbilledet Lola Beltrán, hvor de sang, mens 10.000 fanatiske mexicanere så på. Der var i den grad lagt i støbeskeen til en stor karriere.

 

Det hårde arbejde førte til, at den 17-årige Edith Tamayo fik et stipendium og kunne starte på konservatoriet inde i hovedstaden Mexico City. Her kom hun til at studere til operasangerinde på en skole, som uddannede de bedste. Bagmanden for skolens høje niveau var verdenstenoren Placido Domingo, og en af de andre studerende var den nuværende verdensstjerne Rolando Villazon, som er født samme år som Edith.

 

”Da jeg studerede i Mexico City, havde vi forskellige lærere, og den berømte tenor Rolando Villazon var der også, og de fleste venner, jeg havde på den tid, var på samme niveau som ham. Han lykkedes dog på et meget niveau, og det var, fordi Placido Domingo var meget aktiv med talentarbejde. Placido Domingo har spanske forældre, men han voksede op i Mexico og har aldrig glemt sine rødder. Men Villazon er ikke den eneste. Der findes mange dygtige operasangere i Mexico. Det var en meget god skole, vi gik på,” husker Edith Tamayo.

 

Udlængsel 

Edith Tamayo var på det tidspunkt blevet meget interesseret i alle mulige andre stilarter end den, hun var vant til hjemme i Sinaloa. Mexico er en stor smeltedigel, som dels indeholder mange forskellige kulturer, sprog og folkeslag, men landet strækker sig også over et enormt landområde, hvor den sydlige del nærmest er nede ved Sydamerika, og den nordlige del er tæt forbundet kulturelt med amerikanske stater som Texas og Californien. Ligesom man deroppe hører rigtigt meget af den musikstil, som i Mexico kaldes norteño, og som i USA konsekvent går under navnet Tex-Mex.

 

”Da jeg blev teenager, begyndte jeg at høre en masse Trova Cubana, altså musik fra den østlige og meget afrikanskpåvirkede del af Cuba. Sangere som Silvio Rodriguez og Pablo Milanes (stilen hed egentlig Nueva Trova, red.),” oplyser Edith Tamayo.

 

Hun var også meget bevidst om sin identitet som kunstner og kvinde og husker tydeligt, hvordan hun ankom til Mexico City og opsøgte Coyoacan, den tidligere landsby, som nu var opslugt af storbyen. Det var nemlig her i det berømte blå hus, at maleren Frida Kahlo levede, og hvor hendes aske og museum er i dag. Frida har på mange måder været et ikon, som Edith vendte tilbage til igen og igen, ligesom hun da også har givet en af sine døtre netop det fornavn.

 

Da der opstod mulighed for, at hun kunne videreføre sine studier i Europa, sprang hun til, og pludselig befandt Edith Tamayo sig i Helsingborg, hvor hun fortsatte uddannelsen indenbfor klassisk sang. Derefter gik det igen hjemad, hvor hun brugte nogle år i kammerkoret på operaen i Mexico City, men også var stedse mere bekymret, for det var jo egentlig den traditionelle musik og inspirationerne fra caribisk musik, som karrieren skulle have budt på. Derfor gik det i 2002 tilbage over verdenshavet til Sverige, hvor studierne blev fortsat, og snart sørgede kærligheden for, at hun befandt sig i København.

 

Pudsigt nok er hendes kæreste trompetist og spiller både klezmermusik og den balkanmusik, som Edith voksede op med. På den måde kan man sige, at ringen er sluttet.

 

Latincacao

De seneste år har Edith Tamayo genfundet sin musik. Her spiller hun med nogle af de bedste musikere, der kan opdrives på disse breddegrader. Bandet Latincacao rummer blandt andre de dygtige cubanske musikere, congaspiller Eliel Lazo og bassist Yasser Pino, og hos dem kan Edith Tamayo hente noget af den Nuevo Trova-inspiration, som hun i sin tid som ung kvinde dyrkede så intenst.

 

Det foreløbige højdepunkt i karrieren var, da kontakten med Snail Records i Holland blev etableret. Det krævede betydelig stædighed hos en meget selvbevidst kunstner, der godt kendte sin stemmes unikke klang og værdi. Og Edith Tamayo arbejder da også nu på opfølgeren til Patita Salada (betyder Saltet ben), som hun lige har fået økonomisk støtte til. Ligesom det helt sikkert har hjulpet, at debutskiven blev anmeldt overdådigt, og at hun efterfølgende var nomineret til en Grammy i kategorien Årets Album World.

 

De mange rejser til trods er Edith Tamayo dybt forankret i sin oprindelse. I Sinaloas musik og kultur:

”Jeg skriver mange sange, som handler om mit hjemland og folket, som rummer både et savn, men også en idealisme. Også selv om man godt ved, at der er mange problemer der. Men det er mit land, og jeg forbliver altid mexicansk, om jeg så bliver 100 år i Danmark,” slutter Edith Tamayo.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

søg:
audio
Boban i Marko Markovic Orchestra - Mundo CocekUniversity of Gnawa - Foufou DanbaSystema Solar - Mi kolombiaSystema Solar - Ya VerasTerakaft - Aima YmaimaTerakaft - TireraMoticoma - BelekanwanatiendeDAM - Change tomorrowKiran Ahluwalia - Yakeenan
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Systema Solar/ Colombia - interview
 
tværgående temaer
Musik i globaliseringens tidsalder
I denne artikel tager vi et kig ud i musikkens globaliserede verden. For ligesom verden er blevet m...
Læs mere
Hvor du fra? Jeg er fra…
Hvor er du fra? Spørgsmålet kan synes ligetil, og alligevel er det slet ikke så ligetil. For i glob...
Læs mere
Musik + globalisering = verdensmusik?
Hvornår er noget verdensmusik, og hvornår er det noget andet? Hvornår taler vi f.eks. om folkemusik...
Læs mere
Musiketnologi - et greb i værktøjskassen
Musiketnologi forbindes ofte med noget eksotisk. Med opdagelsesrejsende og varme himmelstrøg. Men a...
Læs mere
Undervisningspakker – oversigt
Her kan du finde en række af undervisningspakker, som vi har samlet. Pakkerne indeholder både artik...
Læs mere