artikler
Homayun Sakhi - fortælling om en musiker fra Afghanistan
Homayun Sakhi er musiker – udlært af sin far, der, ligesom han selv, mestrer instrumentet rubab. In...
Læs mere
Afghansk musik
Afghanistan er et land med store regionale forskelle og består af flere etniske og sproglige gruppe...
Læs mere
Afghanistans gyldne stemme – forfulgt for at synge
Sahar Afarin er for mange blevet symbolet på det nye Afghanistan. Hun er ung og smuk og fik sit gen...
Læs mere
Hashasse = sejt: Palæstinensisk hiphop i Kbh
I efteråret 2009 arrangerede Center for Kultur og Udvikling (CKU) et palæstinensiske kultur-event i...
Læs mere

Musikcensur i Afghanistan

Sahar Afarin

Musik er stadig kontroversielt i Afghanistan

Jens Kristian Kisbye Dreyer

Da den kun 19-årige sangerinde Sahar Afarin optrådte på nationalt tv i 2007 og vandt priserne 'Artist of Radio Television Afghanistan' og 'Golden Star of National TV' blev det startskuddet på en international karrierer og lokal berømmelse. Men det blev også starten på åbenlys chikane, hån og sågar trusler, når hun viste sig offentligt. For blandt mange i det konservative land er musik generelt en trussel mod samfundets dyder, og at en kvinde optræder offentligt er helt uacceptabelt og en brud på normer.

 

Musik = tæsk

Musik har længe været kontroversielt i Afghanistan. Under det fundamentalistiske og brutale Taleban-styre 1996-2001 var al musik forbudt. Pladebutikker blev lukket. Kassettebånd, plader,cd’er blev beslaglagt og musikudstyr ødelagt. Ideologerne i bevægelsen mente, at musik var syndigt, og kun uakkompagnerede hyldester til nationen, bevægelsen eller Gud (Allah) var tilladt. Folk, der blev taget i at lytte til musik, blev tævet på stedet. Musikere blev forfulgt og offentligt ydmyget, og de blev gennembanket, hvis de blev taget med instrumenter.

 

Baktash Kamran er en af de musikere, der forsøgte at udøve sin kunst i smug. Han blev taget flere gange med instrumenter og blev tævet hver gang. Han var sanger og forsøgte at samle et band, men uden held. Første gang han blev taget, bar han på et keyboard i sin hjemby. Han blev tvunget til at smadre instrumentet og blev derefter tævet. Anden gang var han ved at bære et keyboard ud af en vens hus. Igen blev instrumentet smadret, han blev gennembanket – denne gang alvorligt – i flere omgange og vennens hus blev gennemsøgt. Tredje gang var han ved at fragte et orgel til Pakistan. Han havde skilt det ad, så det bare lignede en kasse, men alligevel blev det smadret. Han blev arresteret og blev igen tævet, men denne gang var det sidste gang. Han flygtede nu til Pakistan, hvor han endelig fik samlet et orkester og startet en musikkarriere.

Hør hans historie ved at klikke her.

 

Før forbuddet var de sungne persiske digte – ghazals – og de instrumenteale indiske raga’er ganske populære og havde fundet deres egne afghanske udtryk. Lange koncerter med nationalinstrumentet rubab’en var almindelige til bryllupper og andre festligheder. I det hele taget havde landet en rig musikkultur med udgangspunkt i den pashtunske folkemusik. Der var derfor alvorlig bekymring blandt afghanske musikere og i omverden for, at denne musikkultur ville dø helt ud. Heldigvis lykkedes det for folk som Baktash Kamran og andre at etablere sig i Pakistan, hvor store dele af den traditionelle afghanske musik blev holdt i live i det eksil-afghanske samfund. Men den afghanske kulturarv har lidt skade. Radiostationernes arkiver er blevet destrueret, og gamle indspilninger af folkesange er gået tabt. (Klik her for at høre en af dem der er blevet reddet med musikeren Mirza Nazar Khan).

 

Læs også mere om den afghanske musik i ved at klikke her.

 

Musikere som kastebold

Også før Taleban overtog styret i landet, var der hyppig censur af sangere og musikere og de mest kontroversielle blev forfulgt og fængslet, hvis de da ikke havde forladt landet i tide.

 

Sangeren Aiab Gul Delshad var aktiv under shahens styre før shahen blev afsat af et kup i 1973. Han blev på et tidspunkt arresteret og fængslet. Forbrydelsen: Han havde optrådt med en sang, der kunne tolkes som en kritik af Zahir Shah og den øvrige afghanske kongefamilie. Han lovede bod og bedring og var nu meget opmærksom på de sange, han blev bedt om at synge og udøvede selvcensur. Så kom kuppet.

 

”Da Hafizulah Amin kom til magten i 1979 blev jeg igen arresteret og udsat for tortur for ikke at synge pro-regime propaganda-sange – for ikke at synge tekster, der hyldede det nye styre og det regerende kommunistparti”.

 

På denne måde blev han og andre sangere, der optrådte i den nationale radio kastebold i mellem de skiftende magthavere, der hver især krævede loyalitet og hyldest fra ’deres’ sangere. Dette fortsatte indtil Talebans magtovertagelse, hvor Aiab Gul Delshad og andre helt opgav deres musikkarriere. Det forhindrede ham nu ikke i at få besøg af Taleban, der gennemsøgte hans hjem og smadrede alle instrumenter. Læs mere her: http://freemuse.org/sw25245.asp

 

Tilbage sidder en række aldrende sangere og musikere og håber, at de nye tider i Afghanistan vil betyde andre forhold for den unge generation. Èn af dem er sangeren Nairez. Han var én af de sangere, der blev tvunget til at synge hyldestsange til det musikforagtende taleban-regime. Hver gang han forsøgte at finde tekster, der kunne give udtryk for den frustration, han og andre følte, blev han censureret og en enkelt gang fyret.

 

” Vi håber først og fremmest, at der vil blive ytringsfrihed for sangere, musikere, digtere og andre. Det er deres stemmer, der kan krydse grænser og bringe budskaber ud i verden,” siger Nairez i dette interview fra Freemuse: http://freemuse.org/sw25267.asp

 

Men musik er stadig kontroversielt i Afghanistan. Der er ikke ytringsfrihed for kunstnerne. Tværtimod bliver der holdt nøje øje med, hvad der kommer ud i den nationale radio.

 

For fundamentalisterne har stadig indflydelse. Og for de fundamentalistiske kræfter i landet er musik stadig forhadt. Musikbutikker udsættes for bombeattentater og koncertgæster risikerer at udsættes for selvmordsbombere. Om de afghanske sangere nogensinde for mulighed for at synge, hvad de føler, er derfor uvist langt ud i fremtiden.

søg:
audio
Boban i Marko Markovic Orchestra - Mundo CocekUniversity of Gnawa - Foufou DanbaSystema Solar - Mi kolombiaSystema Solar - Ya VerasTerakaft - Aima YmaimaTerakaft - TireraMoticoma - BelekanwanatiendeDAM - Change tomorrowKiran Ahluwalia - Yakeenan
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Hasna el Becharia/ Algeriet - interview
 
tværgående temaer
Musikcensur i undervisningen – kan du se pointen?
  Kan man proppe nationalisme, kønsperspektiv, filosofi, religion, historie, sprogpolitik, mark...
Læs mere
Den farlige musik
Alle gør det. Iranske ayatollaher og amerikanske supermarkeder. Censurerer musikken. Det skal der g...
Læs mere