artikler
Kunstnerprofil: Fuat Talay
Fuat Talay er oprindelig fra østlige del af Tyrkiet. Han måtte flygte, fordi han spillede en type m...
Læs mere
Den farlige musik
Alle gør det. Iranske ayatollaher og amerikanske supermarkeder. Censurerer musikken. Det skal der g...
Læs mere
Velkommen til koncerter for gymnasieelever
Verdensmusikbanken arbejder tæt sammen med koncertarrangører om at tilbyde live-oplevelser for gymn...
Læs mere

Musikcensur i undervisningen

Fuat Talay

Musikcensur i undervisningen – kan du se pointen?

Ole Reitov/projektleder, Freemuse

 

Kan man proppe nationalisme, kønsperspektiv, filosofi, religion, historie, sprogpolitik, markedsmekanismer, menneskerettigheder, musikanalyse, æstetik og ideologi ind i musikfaget på gymnasiet?

 

Sagtens! Og som bonus kan man få et frodigt samarbejde med andre lærere og engagerede elever. Med musikcensur i centrum kan gymnasielæreren spille på en palet af muligheder, hvor der kan trækkes lige linier fra Platons ideer om det gode samfund til Hans Egedes fremfærd i Grønland, Stalins syn på musik, PH’s tekster og Dixie Chicks Grammy Awards.

 

Og på det personlige plan kan man som gymnasielærer have den glæde at være ”front runner” i den fagintegration, som tiden kræver og i de projektuger, som kan give eleverne mulighed for at opleve og forstå de ”store sammenhænge”.

 

Musikcensur har altid været politiske, religiøse og økonomiske magthaveres svar på musikere og komponister udfordringer. Stalin forsøgte at knægte Shostakovich, Hitler udslettede utallige jødiske komponisters arbejdsmuligheder, og for få år siden blev den amerikanske countrygruppe Dixie Chicks slettet fra over 1100 amerikanske radiostationers ”playlists”, fordi gruppen ved en koncert i London sagde, at de ikke var synderlig stolte af at komme fra Texas (Bush’ hjemstat).

 

 

Dansk censur

PH havde tæt samarbejde med censor Normann, som var tilsat af den tyske besættelsesmagt i Danmark for bl.a. at stoppe alt for kontroversielle revyviser, men hvad tyskerne ikke vidste var, at Normann hele tiden hjalp danske komponister og tekstforfattere med at udvide grænserne for den knægtede

ytringsfrihed. Han vidste nemlig hvad tyskerne forstod og hvad de ikke forstod. Det var således censor Normann, som skrev alle PH’s viser om, så Kjeld Abel og Poul Henningsens stykke ”Dyveke” kunne sættes op på ”Riddersalen” allerede en måned efter den tyske besættelse.

 

Det metaforiske, som vi kender så godt fra ”De binder os på mund og hånd”, blev et vigtigt dansk kampmiddel – ligesom det fortsat er det i en lang række diktaturer rundt om i verden.

 

Oversat til en klasseværelsessituation, så er der en hel verdens musikarv at tage fat på og sætte ind i en politisk, religiøs, filosofisk, social eller kulturpolitisk sammenhæng. Det er i musik-faget at det kan lade sig gøre at diskutere, hvorfor Platon mente at noget musik var godt og andet musik dårligt, og hvordan idéerne om at musik kunne være satans redskab opstod i specielt jødisk, kristne og muslimske samfund.

 

Der er en lige linie fra de gamle filosoffers tanker til nutidens musikkontrol i Iran og Afghanistan, hvor kvinder ikke har mulighed for at optræde offentligt for et blandet publikum. Og der kan trækkes en lige linie fra nogle af Platons tanker om ”god og dårlig musik” til Hitler og Goebbels etablering et ”Reichmusikkammer”, og Stalins og hans ihærdige censor Zdanov og deres jagt på modernistiske komponister som Shostakovich.

 

Hverken Hitler eller Stalin brød sig om musik, der brød deres egne kulturelle referencerammer. I dag forfølges heavyrock musikere i blandt andet Malaysia, Libanon og Marokko – anklagen er, at de er ”satanister”. Kan nogen se linjen til Hans Egede, som forbød eskimoernes trommedans, fordi de repræsenterede det okkulte, og til det gamle Grækenland, hvor den tids technofester, ”Dionysoskulten”, blev fordømt, bland andet fordi det inkluderede dansende, syngende og drikkende kvinder.

 

Latinlæreren i musiktimen

Nu er jeg ikke musiklærer. Jeg har min baggrund som musikjournalist, men når jeg tænker på de ufattelige muligheder, der eksisterer hvis man vil introducere unge nysgerrige elever til alverdens musikgenrer og kombinere det med filosofiske, politiske og religiøse emner, så kan det næsten få mig til at overveje et jobskifte.

 

I har simpelthen alle mulighederne liggende foran Jer, og det er her den ellers ikke specielt populære latin- og ”oldtidslærer” pludselig kan bidrage med sine enorme viden om, hvordan filosofferne ræsonnerede dengang i antikken. Det er her Jeres samfundslærerkollega kan bidrage med al sin viden om politiske og historiske sammenhænge. For hvorfor var det nu lige at ”kommunistiske sangere” som Pete Seeger blev forbudt i det offentlige under McCarthyismen?

 

Og hvad lå der bag komponisten Hans Eislers flugt fra Tyskland til USA og derfra udvandring til DDR? Alene Eislers historie er nok til adskillige specialopgaver. For sproglærerne er hele spørgsmålet om sproglig mangfoldighed, sproglige rettigheder og sproget som kulturelt redskab en guldgrube at tage fat på. Hvilke budskaber spredte middelalderens troubadurer i det sydlige Frankrig … og var der ikke noget med en sprogkamp også? Den sprogkamp som også udkæmpes i dag i f. eks Algeriet, hvor Berbernes sprog er undertrykt, og som kostede sangeren Lounes Matoub livet. Den sprog- og kulturkamp som føres af kurderne i Tyrkiet med sangeren Ferhat Tunc som en af de fremmeste fortalere.

 

Nu skal dette ikke være tyve spørgsmål til professoren, men derimod gerne tyve indgange til undervisning om musik og musikcensur. Og med den voldsomme debat om Islam, så kan man jo se på de konflikter, der foregår inden for den muslimske verden, på de diskussioner, som føres om, hvorvidt musik er ”halal/tilladt” eller ”haram/ forbudt”. Huntingtons hævder jo, at der foregår en konfrontation ”mellem civilisationer” Vesten og Islam), men konfrontationerne foregår rent faktisk inden for civilisationerne – også på den musikalske front.

 

Da jeg var barn blev min musik, ”rockmusikken”, undertrykt af såvel Danmarks Radio som undervisningssystemet – ja, skolelæger formanede forældrene til at sørge for, at deres børn ikke lyttede til støjende musik og frem for alt ikke lyttede til musik for sent om aftenen. I dag kæmper pakistanske rockmusikere en kamp mod fundamentalistiske mullaher, der ligesom svenske missionærer i 1800 tallet mener, at musik er satans værk og derfor skal forbydes

 

Kan I se pointen?

Hvad er det de siger i DR’s licenskampagne? ” Kan I se pointen – eller skal jeg stave det for jer?«

 

Det vil jeg gerne. I kan jo lade eleverne lave forarbejdet. Opgaven lyder: hvad er musikcensur, hvordan ser den ud, hvor findes den? Start med at gå på nettet og slå op på www.freemuse.org

 

Din engelsklærerkollega vil så samtidig glæde sig over, at hjemmesiden bidrager med nye engelske ord. Eleven kan starte på siden »What is music censorship?« (freemuse.org/sw2338. asp) og fortsætte til Info for students« (freemuse.org/sw3799.asp), hvor de så også lærer noget om, hvorfor musik er en menneskerettighed.

 

Derefter kan de surfe rundt blandt hundredvis af artikler, emner, landeoversigter og ikke mindst interviews med kunstnere, som enten er blevet censureret eller har synspunkter på politisk, religiøs eller genremæssig censur. Der er utallige videointerviews med musikere fra USA, Elfenbenskysten, Sydafrika, Libanon, Pakistan osv. – den lige vej er freemuse.org/sw2348.asp.

 

Og skulle temaet være konflikten inden for Islam, ja så kan det være en idé at printe interviewet med den unge norsk-pakistanske sangerinde Deeyah, som valgte at forlade Norge på grund af kulturelle og religiøse påtrykninger (freemuse.org/sw10731.asp). Og der er så gode muligheder for at balancere det negative islambillede med den konflikt, der foregår inden for det amerikanske samfund, hvor medier og politiske interesser spiller sammen, når de skal holde kritikken af Irakkrigen nede. Det kan såvel forskere som branchefolk sige meget om, og det findes lige ved hånden, hvis man klikker sig ind på freemuse.org/sw2620.asp, som har utallige artikler om hvordan 11.september har påvirket musiklivet. Her citeres også Benjamin Franklin for følgende udtalelse fra 1759: »They that can give up essential liberty to obtain a little temporary safety deserve neither liberty nor safety.« Og så kan historielæreren jo passende komme ind med sin viden om Franklin.

 

Og hvis der så skulle være tid til at læse – ikke blot på nettet – så er der mængder af rapporter, artikler og litteratur at tage fat i. Emner som apartheid, kommunisme, fascisme, religiøs undertrykkelse har genereret mængder af indfaldsvinkler til et emner om musikcensur, og vil du som lærer kun fokusere på musikken, så er det da interessant at finde ud af, hvorfor amerikanske kvindeforbund i 1920’erne ville

forbyde jazz, hvorfor Stalin stoppede Lady Macbeth fra Mtensk, hvad begrebet ”Entartete Musik” omfattede, og hvorfor BBC forbød ”God save the Queen”.

 

God arbejdslyst. Jeg er en smule misundelig.

 

Publiceret første gang marts 2007

søg:
audio
Fuat Talay - SufisticatedFuat Talay - Pirimi Gördüm
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Fuat Talay/ Kurdisk - om musikcensur
 
tværgående temaer
Tidligere forløb: Besøg af en world-musiker
I efteråret 2011 fik 10 gymnasierbesøg af en world-musiker. Besøgene blev til i et samarb...
Læs mere