artikler
Boogaloo: Fusion mellem Latinamerika og Vesten
I videointerviewet med det colombianske orkester Choc Quib Town her på sitet fortæller bandet om, h...
Læs mere
Gnawa - Nordafrikas trancefolk
Ordet ”gnawa” refererer til et religiøst fællesskab, der geografisk breder sig over fortrinsvis Mar...
Læs mere
Musik + globalisering = verdensmusik?
Hvornår er noget verdensmusik, og hvornår er det noget andet? Hvornår taler vi f.eks. om folkemusik...
Læs mere

Om ghazal-digtning og -musik

Ghazal – sex, kærlighed og længsel

Udskriv Udskriv
af Jan Samuelsen/Womex Around

Som du kan høre dig til i interviewet med musikeren Kiran, spiller hun en fusioneret world med udgangspunkt i bl.a. ghazal-digtning og musik.

 

Ghazal er en arabisk/persisk/indisk poesi- og musikform, som vi kender sammenblandingen fra bl.a. salmer. Ghazalerne er dog stramt opbygget med regler for sætningsopbygning, versefødder og struktur og minder på den måde om den japanske haiku-digtning og sonater.

 

Ghazal-digtningen er kærlighedslivets mange facetters digtning. Erotik, længsel, kærlighed og forelskelse er temaer, der ofte går igen. Ørkenen optræder ofte som symbol for både længsel og (den uberørte) kvinde. Det uberørte og uforfalskede er i det hele taget et centralt tema i digtformen, og derfor er der også sideløbende en vis nostalgi og melankoli i forhold til den spolerede og fortabte renhed. Tonen er romantisk og en sjælden gang religiøs.

 

Den herboende iransk fødte poet Arash Sharifzadeh Abdi beskæftiger sig bl.a. med oversættelser af ghazal-digtning. Her har han oversat den store persiske lyriker Hâfez:

 

 

Vinskænk*

 

Da kærlighed i starten gjorde alting let,

men siden opstod vanskeligheden så slet,

oh kære vinskænk, fyld bægeret, jeg beder,

og send det rundt i ring sæt efter sæt.

 

Idet moskus fra hendes mørke krøller,

i hjortens duftende kirtel fremtryllet,

endeligt rejser sig i forårsbrisens mod,

så mange hjerter i blod den får hyllet.**

 

Hvilken sorgløshed, fornøjelse og fryd

skal jeg vel føle i min kærestes hjem,

når klokken slår og livets karavane

igen må pakkes og gå fra hus og hjem.

 

Farv bedetæppet rødt i vin, gode ven,

hvis din mystagog beder dig om dette.

Da mysten ikke vil være uvidende

om gradernes stier, når han skal lette.***

 

På en dyster aften, angst for bølgerne

og hvirvelstrøm i havet, er jeg fanget.

Hvorfra skulle de, som er ved strandkanten,

vide om mig og hele arrangementet.

 

Dog, al min egoisme og stædighed

efterlod mig jo til sidst et dårligt ry.

Hvor kan en hemmelighed da stå i skjul,

som mange dyrker den i kredse på ny?

 

Oh Hâfez, hvis du vil se hendes ynde,

lad dig ikke i skjul eller alene.

Når dit blik fanger den elskedes ansigt,

glem derfor alt om verden og dens scene.
 

 

Oversat til dansk af Arash Sharifzadeh Abdi.

Du kan finde mere persisk poesi på Arash Sharifzadeh Abdis hjemmeside.

 

 

Ghazal som musikform

Ghazal som musikform har undergået store forandringer. Fra at være en typisk hindi-arabisk klassisk musikform, som kan minde om den i dag vidt udbredte quwwali, har genren udviklet sig til en populær form, som bl.a. kan høres i Bollywood-filmproduktioner.  

 

Den traditionelle ghazal-musik har en instrumentbesætning, der ud over den centrale sang og kor-opbygning typisk består af:

 

harmonium

santur

sarangi

sitar

tablas

og

rabab

 

En af genrens absolutte konger er pakistanske Nusrat Fateh Ali Khan (foto), som mestrede ghazal-sang og den beslægtede qawwali.

 

Lyt her til Nusrats eminente sangstemme på nummeret Mast Aankhon Ki Qasam

 

Bemærk, hvorledes Nusrats stemme slanger sig om koret, der svarer og understøtter forsangeren. Håndklap og tablas bærer rytmen, mens harmonierne lægges af et harmonium.

 

Ghazal udføres siddende med sangeren eller sangerne i front, koret, som også leder de taktfaste klap, i baggrunden og instrumenterne rundt om.

 

 

Kig på videointerviewet med Kiran, og se, hvordan også hendes band er siddende. I Kirans fusionerede univers brydes den klassiske instrumentering – en westernguitar og sågar en elbas har sneget sig ind. Kirans tværkulturelle identitet afspejler sig med fuld kraft i hendes musik. Hvordan ville hun ellers kunne finde på at spille ghazal-musik fra det 12. århundrede med en elbas?

 

Perspektivering: Indisk kultur findes ikke

Kiran afspejler en indisk over- eller øvre middelklasse, for hvem det ikke er usædvanligt at beherske flere sprog. At Kiran er fra Indien, men bor i Canada og USA, er der heller ikke noget usædvanligt i. Mange af Indiens velstillede familier sender deres unge til bedre universiteter i udlandet, og endnu flere migrerer for at forbedre karriere- og jobmulighederne. Indiske migranter udgør i mange vestlige lande store mindretal, som ofte er velorganiserede i hjemlandsorganisationer, som så igen er opdelt i regionale og etniske undergrupper.

Det ville derfor være misvisende at tale om Kiran som ”indisk verdensmusiker”. Det er landet simpelthen for stort og forskelligartet til (Indien har f.eks. over 20 anerkendte sproggrupper, og landets over 1 mia. mennesker er opdelt i flere hundrede etniske grupper). Man kan derfor lidt provokerende påstå, at der ikke er noget, der hedder indisk kultur, men derimod mange slags indiske kulturer.

 

På den måde minder Indien som nation om Maga Bos kritik af begrebet ”verdensmusik”. Verdensmusik er ikke en genre, men en fællesbetegnelse for mange genrer.


Noter:

* Dette vers tilskrives det umayadiske dynastis kalif, Yazid ibn Mu´awieh, som Hâfez begynder sin Divân med. Yazid slog profeten Mohammeds barnebarn ihjel i Karbala år 680. Valget af verset har derfor gjort Hâfez upopulær blandt ortodokse shiitter.

 

** Moshk på farsi eller moskus stammer som parfume oprindeligt fra den kronløse moskushjorts duftkirtel. På persisk kaldes denne hjort for en gazelle.

 

*** Mystagog og myste bruges her hentet som fremmedord fra græsk, der hhv. betyder åndelig leder og novice. I Ashk Dahléns svenske oversættelse er Pir-e Moghân og Sâlek hhv. oversat til mester og elev.

søg:
audio
Kiran Ahluwalia - Merey MathayKiran Ahluwalia - Yakeenan
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Kiran/ Canada/ Indien - interview
 
tværgående temaer
Tidligere forløb: Besøg af en world-musiker
I efteråret 2011 fik 10 gymnasierbesøg af en world-musiker. Besøgene blev til i et samarb...
Læs mere