artikler
Undervisningspakke – gnawa
Denne undervisningspakke har fokus på gnawa-musiktraditionen og orkestret University of Gnawa. ...
Læs mere
Lytteører – Ana Hayou
Vi har med Aziz Sahmaoui & University of Gnawa valgt nummeret "Ana Hayou", hvor Aziz Sahmaoui i...
Læs mere
Gnawa-tradition og moderne fusionsorkestre
Den marokkanske musiker Aziz Sahmaoui rejser verden tynd med sit fusionsorkester, University of Gna...
Læs mere

Til lila hos familien Gania i Essaouira

Besatte dansere til lila i huset hos clairvoyanten Zayda Gania i juli 2011. Foto: Torben Holleufer

Til lila hos familien Gania i Essaouira

af Torben Holleufer

Gnawa-kulturens hellige tranceritual kaldes en lila – arabisk for 'nat'. Her påkaldes en række ånder i et musikalsk forløb, hvor musikerne er lægerne. Patienterne er de dansende, der kommer for at blive kureret. I et ritual, som både indeholder elementer af islam, sufi-tradition og afrikansk animisme. Her er et lille indblik i, hvordan Essaouiras mest berømte gnawa-familie afholder en lila.

 

Lila’en er det centrale terapeutiske ritual hos gnawa-folket. Et forløb, der godt kan strække sig over flere døgn. Her påkaldes en række helgener og ånder, der både hører til islamisk tradition og er lokale ånder fra Marokko og længere nede i Afrika.

 

Centralt i forløbet står gnawa-mesteren, en mand, som synger de mange sange og spiller musikken. Først på trommer og siden udelukkende på en speciel bas. Omkring ham er hans gruppe, som består af mænd, der dels danser, og dels spiller på specielle metalkastagnetter, mens de i kor synger bekræftende på de udsagn, der kommer fra mesteren.

 

Den anden hovedperson er en kvinde, som er omgivet af sine assistenter, som for det meste også er kvinder. Hun kaldes for Moqadeema, og hun går selv i trance og påkalder derved forskellige ånder. Ligesom hun er en konstant guide for dem, der bliver ”taget” af ånderne. For dem, der bliver besat og via denne besættelse arbejder med deres sygdomme. Sygdomme, der både kan være psykiske og fysiske.

 

Mokhtar & Zayda

Den ledende familie inden for gnawa i kystbyen Essaouira har i generationer været Gania-familien. Her et eksempel på et tranceforløb, som det udspiller sig, når eksempelvis mesteren Maâllem Mokhtar Gania arbejder med sin storesøster Zayda, som er Moqadeema (klog kone):

I en lila starter man typisk med at slagte et dyr, og drejer lila’en sig om en speciel person med et konkret problem, har den kloge kone som regel udpeget, hvilken ånd der vil kunne hjælpe, og ud fra det hvilket dyr der skal slagtes. For eksempel kan man slagte en hane, og så vælger man den i en konkret farve; det være sig sort, hvid eller mange farver. Gnawa’erne tror på, at et offer glæder en ånd, og derved har man assistance i trancen.

 

Procession og akrobatik

En trancenat starter gerne med, at en procession går byen rundt, hvor de mandlige musikere – som i dette tilfælde består af mesteren (kaldet Maâllem) og en anden musiker på store marchtrommer – samt en række dansere, som spiller på de specielle kastagnetter af metal, går gennem gaderne i to rækker. Foran dem går kvinderne. En bærer en skål med dadler i mælk. Og en af dem går med en bakke med en stor beholder, hvori man har brændende røgelse, som afgiver en kraftig duft. I midten finder man den kloge kone – altså Moqadeema'en – og ved hendes side går hendes nærmeste hjælper – kaldet l’aârifa’en. De er makkerparret, som siden skal hjælpe de dansende med deres besættelse.

 

Ofte vil der samles en stor menneskemængde, som følger med hjem til huset, hvor lila’en skal være. Vel indenfor vil den første del af lila’en bestå af musikerne og danserne, som fremviser deres kunnen, mens kvinderne står rundt om dem med stearinlys i hænderne. Hurtigere og hurtigere spiller danserne på metalkastagnetterne i ostinater, mens trommerne viser vejen, og en for en kommer danserne ind i midten og drejer om deres egen akse, mens de laver de vildeste spring. Til sidst bevæger alle sig unisont frem og tilbage med front mod mesteren og den anden trommeslager, til de til sidst med en øredøvende trommehvirvel slutter sekvensen.

 

Herefter lægges trommerne væk, og mesteren fatter sin specielle trestrengede gimbri, en slags bas, hvor en lydkasse er overtrukket med skindet fra halsen på en dromedar. Direkte på skindoverfladen er en stol placeret, over hvilken strenge af kamelens tarme er spændt. Stolen kan minde om den, vi kender fra en kontrabas. Den skal være fremstillet af hårdt træ, som kan kan klare presset fra de spændte strenge og de kraftige svingninger.

 

Selve instrumentet er typisk lavet af valdnøddetræ. Mesteren starter nattens sange i typisk stil, hvor han kommer med udsagnet, og de kastagnetspillende dansere svarer ham som ekkoer. Kalden og svar i traditionel afrikansk stil. Sangenes tema handler i starten ofte om længslen efter oprindelseslandet og om dengang, de blev fanget og gjort til slaver. Ligesom man hele tiden vender tilbage til trosbekendelsen og påkaldelser af Allah, Profeten og udvalgte muslimske helgener.

 

Trancen begynder

Efter den afdeling, som også har en del danse, er det endelig tid til trancen. Typisk indtager musikerne og de tilstedeværende en kødret, hvor det friske marokkanske brød dyppes i det fælles fad, og hvor alle bruger højre hånd. Venstre hånd anses som uren. Derefter serveres myntete, og så er det tid til den store trance, som vil foregå de næste mange timer.

 

Den kloge kone ankommer foran mesteren med en flad kurv med mange slags røgelse og med et fyrfad fyldt med gløder. De bruges til røgelsen. Ligesom hun placerer en bylt med mange tørklæder i alskens farver. De matcher de forskellige ånders farver og bruges til at dække dem, der går i trance. Er det for eksempel ånden Sidi Hamou, dækkes man med et rødt tørklæde, mens Sidi Musa betyder et blåt tørklæde, og Lalla Aicha et sort. Den sidste skal afspilles inden daggryet, for ånden Aicha er nattens ånd, og i øvrigt lige dele elsket og frygtet af alle kvinder.

 

Aicha er nattens ånd

En lila tager nogle gange hele natten og indtil op ad formiddagen. Og er det til de store højtider, kan en lila vare adskillige nætter. Så stopper man typisk efter Lalla Aicha-afdelingen, og denne trance foregår i bælgragende mørke. Det er meget intenst, når de raslende kastagnetter stopper, og alt, hvad du kan høre, er de dumpe slag fra mesterens hånd mod gimbriens skindoverflade. Mens du aner skyggerne af de dansende, dækket af sorte tørklæder. Du hører deres stønnen og skrig, som trancen bliver dybere og dybere. Rigtigt mange kvinder svajer nu på gulvet foran musikerne, som var de søvngængere. I en hypnotisk bevægelse lader de sig transportere frem mod forløsningen, hvor de forhåbentlig er blevet kureret.

 

Derefter tændes lyset, og der serveres te og måske lidt suppe. Og alle går hjem for at vende tilbage samme aften. Endnu et nærende måltid, og mesteren sætter sig med musikerne omkring sig og slår den første tone an.

 

Pigernes svajende hår

Det er nu, den meget elskede blå ånd, Sidi Musa, kommer, og så kommer de ellers som perler på en snor gennem endnu en nat: rød, sort, hvid og så videre. Her får især den røde ånd, som hedder Sidi Hamou, rigtigt mange kvinder ud på gulvet foran mesteren. Dækket med røde tørklæder lader de deres lange hår svaje hen over gulvet, inden de med en gurglen og en hulken falder om. Deres familie eller den kloge kone er der og trøster. Og er de dybt inde i trancen, er det et godt trick at give den besatte lidt orangeblomstvand. Sødt er godt.

 

En lila slutter næste dag med rækken af kvindelige ånder og navne som Lalla Mallika, Lalla Mira og så videre. Her er det op ad formiddagen, og temaet er ændret til fest og løssluppenhed, som markerer, at man nu vender tilbage til den verdslige verden. Til sidst serveres der suppe eller myntete.

 

De fleste er nu i et glimrende humør. Og gradvist forlader gæsterne lokalet og går ud i det flimrende sollys.

 

søg:
audio
University of Gnawa - Ana HayouUniversity of Gnawa - Foufou Danba
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Systema Solar/ Colombia - interview
 
tværgående temaer
Musik + globalisering = verdensmusik?
Hvornår er noget verdensmusik, og hvornår er det noget andet? Hvornår taler vi f.eks. om folkemusik...
Læs mere
Musiketnologi - et greb i værktøjskassen
Musiketnologi forbindes ofte med noget eksotisk. Med opdagelsesrejsende og varme himmelstrøg. Men a...
Læs mere